Kalundborg - Hedensted - Århus

Nogen der husker mit forrige indlæg for et par uger siden? Jeg sluttede af med noget i denne stil: "Jeg tør næsten ikke se hvad dagen i morgen bringer med sig". Vi havde jo været uheldige med bilen, Julianes mave og manglende færge om fredagen. Lørdag var vi så heldige at Niels kunne ordne bilen, så vi alligevel kunne komme til Århus. Vi når da sådan ca til Hedensted inden bilen begynder at slingre. Vi var kortvarigt i tvivl om det var pga vinden, men da det blev så slemt så det fik maveindholdet til at slå kolbøtter, kørte Henrik ind i nødsporet. Vi anede ikke hvad der var galt, men vi trillede meget roligt til første frakørsel så vi kunne komme væk fra motorvejen og ind på en sikker parkeringsplads. Sunset Boulevard blev vores første ven i nøden. Vores anden ven i nøden blev svigerfar som hentede mig og pigerne. Henrik blev tilbage med bilen for at finde ud af hvad der var galt. Senere blev svigerfar dog nødt til at hente Henrik også, og så var det at vi fik en tredje ven i nøden! Niels kørte fra Kalundborg til Hedensted for at ordne bilen! Hold da op mand, hvor var vi taknemmelige. Hvordan takker man sådan virkelig for sådan en gerning?!

Så vi fik fejret svigerfar og set skønne babyer :-) Pigernes lille kusine Alberte og grankusine Mathilde.

Og så gik turen hjem igen søndag....... Det var ikke meget weekend vi følte vi havde haft. Men det var i hvert fald det hele værd at få lov at se vores lille niece :O)

Hvad har dagen så at byde på idag?

Ja, det ved man jo aldrig. Lige meget hvor grundigt man planlægger og hvor effektiv man er til at følge sin planlægning, så sidder der nogen et eller andet sted derude(eller oppe) og beslutter, at idag skal vi lave lidt skæg. Så er det bare rigtig træls at være den familie der trak det lod. Lyder det bekendt?

Vi skulle have været i Århus her til aften, og som nogen måske har gættet, så er vi lige pt IKKE i Århus. Vi var kørt afsted, holder ind til siden - som man jo skal - da Henrik lige skulle ringe, og så pipper Juliane pludselig: Jeg skal kaste op! Pigebarnet formår at sidde helt cool og vente på at der kommer en og spænder hende op(det blev så Henrik, eftersom jeg var sammenmast på bagsædet mellem de to nussehoveder, Annika og Dicte. Så seler og dyner og sutter og andet bras gjorde, at jeg var temmelig fastlåst! Juliane nåede også at sige: Mor, hvor skal jeg gøre det henne? og i sekundet hun blev sluppet fri, i det fri, heldigt nok, så vendte hun lige mavesækken på vrangen! Beslutning skulle tages, og vi vendte om, hvilket resulterede i en storskrigende farmor-og-farfar-hungrende-3årig. Hold op hvor var hun ked af det, det var overhovedet ikke til at bære :-( Vi bliver enige om, at Henrik kan køre afsted med Annika, og muligvis Dicte, når Juliane og jeg er sat af derhjemme. Det kom så heller ikke til at ske....... udstødningen var nemlig ved at falde af lige pludselig! - sgu da meget heldigt at vi kun var kørt 7 km.

Vi kommer så hjem, og er blevet enige om, at en færge i morgen må være det vi, eller nogen, skal. Hurtigt kig i overfartsplanen viser, at der ingen overhovedet, ingen ingen ingen ingen ingen(!!!!!!!!) færger sejler i morgen fra Kalundborg! Men det er jo en lørdag for f*****! What to do next? Absolut intet...... En ting der intet har med noget at gøre er, at vi opdager efter lidt tid hjemme at Dicte har valgt at tømme tarmen midt i alt det her - helt bogstaveligt, for hun havde gjort det i en ble der sad dårligt..... så jeg har lige sat en vask over!!!

Så nu er vi her, og den der lækre baby vi skulle møde, er der........og svigerfar skal jo fejres på søndag, og ungerne er ulykkelige! Så bliver det spændende at se på, hvad dagen i morgen har at tilbyde? Jeg tør næsten ikke se hvad det kan være.

Man bør ikke slippe mig løs ved en internetopkoblet computer lige pt.

Brøler 1 og brøler 2. Jeg venter bare på "she strikes again!"

I sidste uge formåede jeg at afsende en opgave til min lærer via mail, og opgaven viste sig siden hen at være en opgave der kun bestod af 4 linjers tekst. Jeg havde jo egentlig skrevet halvanden side, men det har jeg ikke samme omgang klaret at slette på en måde sådan, at det ikke engang kan findes frem igen! Resume: Jeg har sendt en forkert tekst kun bestående af overskrifter og har inden da slettet den rigtige opgave. Bare sådan helt uden at opdage det.

Igår begyndte jeg at skrive en mail til et muligt praktiksted da jeg venter på at høre fra dem. Her er jeg så skarp, at jeg istedet for bare at lukke min computer ned, rent faktisk får sendt en halv linie til kontaktpersonen. Jeg anede ikke at jeg gjorde det! Jeg forstår ikke hvad jeg render og laver! Resume: Muligt praktiksted har fra mig modtaget en mail hvori der står noget lign dette: Hej ******. Jeg skriver bare at høre om

Jeg håber ikke der er nogen potentielle arbejdsgivere der kigger med her, for det er virkelig godt nok sjusket. Jeg føler mig helt tåbelig! 

Ulla Terkelsen aka hønemor aka Maria

Åh, Juliane plejer egentlig at være så god til at se sin mor i andre skønne kvinder, fx pop-prinsesse Madeleine, men i morges måtte jeg sande, at jeg nok er mere medtaget(har halsbetændelse) end jeg selv troede. I fjernsynes toner Ulla Terkelsen frem på skærmen, og så siger trunten: Hun ligner dig mor! Hvilken grimasse stiller man så an med?! Jeg lagde ud med, at give hende en chance for at glatte hendes store fejltrin ud, men den hoppede hun ikke på: Mor: Altså hende der? - hende med det store tørklæde? Juliane: Ja, hun ligner dig mor. Og så finder hun lige de store lyseblå tekopper frem fra skuffen og blinker ømt til mig. Jeg er sikker på hun lige - i hendes verden - havde givet mig en stor kompliment :O) Jeg synes bestemt ikke der er noget i vejen med at ligne Ulla Terkelsen, hvis altså man har bare nogenlunde samme alder! Om 30 år kan hun jo prøve igen, dog med et billede fra 2010 ;-)

Do you see the resemblence? 

Jeg er gift med en Supermand

Måske ikke lige The Superman, men MIN Supermand :O) Åhr, han hader når jeg skriver sådan nogle indlæg tror jeg.

Jeg er blevet ramt af en skrækkelig og yderst farlig slags syge, nemlig halsbetændelse ;-) For pokker hvor har jeg ondt alle steder og er så ynkelig, at det halve burde have kunne klaret det. Henrik har lige puttet hele flokken, og er rimelig uundværlig - det er han da altid, men jeg ville have syntes det var så synd for mig, hvis ikke han var der :O) Gad vide om han gider at køre på tanken efter chips?

Jeg har taget en beslutning

Det der brokkeri, jeg tror det har taget overhånd. Jeg vil ikke være hende der brokker sig ...også selvom livet byder på udfordringer lige for tiden, men det betyder vel bare, at jeg må tage det som en del af livets små godbidder - de godbidder som bliver efterladt som de sidste i posen - men dog godbidder. For med de udfordringer må der helt givet komme en gevinst, og den prøver jeg på at holde mit fokus på nu.

Ja, det er mørkt om morgenen.....meget mørkt, men på lørdag skal vi stille urene tilbage og så får jeg lys om morgenen igen i en periode! God gevinst at vente på.
Slik og god mad feder! Men hold op, hvor smager det skønt og er virkelig en god ven i nøden! Kæmpe bonus!
Det kan være lidt hårdt til tider at komme i skole og være igang, men det største gave her er jo at jeg får en uddannelse som jeg har lyst til!!
Jeg synes det er umanerlig hårdt at være hønemor til tre, men den kærlighed man oplever for sine børn kan ikke gøres op i noget som helst andet. Så lige meget hvor hårdt det er med manglende søvn, minus tid og rod, altså alle de gode klichéer, så er det bare det hele værd!!!!!

Søvn er en undervurderet nødvendighed!

Det var vist bare det jeg ville sige :O)

Dicte er simpelthen så søvn-afvisende. Det preller af på hende som vand på en nanodækket sofa! Specielt nattesøvn. Igår aftes måtte jeg sidde oppe til efter 23 bare for at vente på hun - igen - ville overgive sig til søvnen. Hun havde sovet fint i et par timer. Da jeg gik i seng lå hun og sludrede og snakkede, og jeg måtte virkelig anstrenge mig for at ignorere det. Sådan er det hver aften og hver e v i g  e n e s t e nat!!!!!!! Jeg er så træt af det! Stakkels stakkels Henrik som render op hos hende hele tiden :-( Det er umennenskeligt at leve sådan her. For mig er natten nu noget der bare skal overståes. Jeg har ikke lyst til at gå i seng da det er ren tortur at blive vækket så meget. Sådan var de første måneder af hendes liv også. Hun kunne slet ikke finde ud af at sove om natten, og om dagen måtte vi jo tage hånd om de to andre børn.

Nu må der dælme andre boller på suppen, og jeg har besluttet mig for, at Dicte må være det barn "Godnat og sov godt" -metoden skal afprøves på. Det kan ikke være anderledes.

Er det for tidligt at tælle ned til juleferien?

....altså okay, jeg tæller ikke som sådan ned, men jeg glæder mig som et lille barn til december måned! Vi har købt de fleste julegaver :D og idag har jeg fået købt ind til julekort-produktionen. Havde egentlig besluttet mig for at i år har jeg ikke tid til at lave kortene selv, men jeg elsker bare sådan noget. Håber på nogle rolige stunder med Juliane og Annika hvor jeg kan sidder og nørkle sammen med dem :) Jeg mangler også lige at få syet en julesok til Dicte....det forpligter jo når man har syet til de andre to!

Det næste der skal ske er, at jeg skal have købt gavepapir, og så skal alle kalendergaver og julegaver pakkes ind! Vi skal bare alt alt for mange æbleskiver i år og så håber jeg vi kan komme ind i biografen og se en julefilm med ungerne.

Jaaaa, der er ingen tvivl om at jeg glæder mig til at jule og hygge ;-)

Hygge!

Så bliver der hygget i den lille hyggelige fuglerede

Er julen lige om lidt?

Herhjemme er juleønskerne delt ud, kalendergaverne er indkøbt og julegaverne er godt igang! - er de ikke købt, så er de vel nærmest planlagt :-) Jeg elsker det!!!

I år tror jeg at jeg vil finde en god julehistorie ungerne kan få læst af hver dag i december, og så er det vist også i år de skal prøve at have en lågekalender til tv-julekalenderen. Og så sidder der nok nogen og tænker; Er vi ikke kun i oktober? Jeg synes bare det er sådan en dejlig tid, julen, og jeg elsker at forberede, planlægge og arrangere, så derfor er jeg i så god tid :-)
For vores vedkommende er julen også en presset tid som skal foregå i den anden ende af landet. Jeg ville ønske det ikke var sådan nødvendigvis, men vi vil jo gerne bruge julen på at være sammen med familien. Så jo mere der kan planlægges og forberedes i god tid, jo mere rolig en jul får vi :O)

Dette er nok ikke det sidste juleindlæg fra min side i 2010, så lad dette være en advarsel ;)

Jeg vil jo nødig lyde som en der brokker sig

.....eller sukker alt for dybt, for den sags skyld. Men realiteten er, at det er jeg måske blevet. Inde i mit aller mest kuglerunde indre(og nej, det er ikke min mave!), får den i hvert fald ikke for lidt. Tankerne kværner løs om ditten og datten, og ting jeg ikke har tid til, eller ting jeg ikke ORKER at TAGE mig tid til. Men det er bare fordi, at jeg er så træt!

Jeg er hjemme idag - jeg er ikke syg, og har ikke tænkt mig at lade som jeg er syg. Men jeg har brug for at komme ovenpå igen. Jeg ved ikke hvilket spor jeg var på vej ud ad, men jeg nægter at give op med noget som helst. Igår og i forgårs sov jeg temmelig meget - ja, man bliver måske hvilet godt igennem, men så kommer hovedpinen snigende! Så idag må der andre metoder i brug, og jeg har lyst til, at komme ud i det dejlige efterårsvejr og blive blæst godt igennem. Luft liiige ind i det ene øre, og ud ad det andet ;-) - eller noget. Så jeg er nok at finde på en stor sten ude på Røsnæs senere i eftermiddag, siddende og bare glo ud i det blå.

I morgen er jeg klar igen!

Snart har vi 3 børn i Eventyrhuset

Vi er så heldige at vi har fået en plads til Dicte i samme institution som Juliane og Annika går i. Det er samme vuggestue som de var i, og helt præcist Annikas gamle stue :-) Det er så fantastisk, at opleve sine børn være i samme hus fra de er små og indtil børnhave, og så på samme tid! 1. november starter Dicte sit nye liv som vuggestuebarn på Giraf-stuen :O)

Idag var jeg inde og snakke med dem, og havde alle tre piger med derind. Det er altid hyggeligt med et gensyn, også for Juliane og Annika! Det er så dejligt at de kender stedet og skønt, at pædagogerne ved, hvem vi er, og så har jo kendt os i ret mange år efterhånden.

Ååh, men at skulle aflevere vores sidste baby......pludselig er hun jo ikke så lille bitte mere. Heldigvis er Henriks opgave at få hende 'kørt ind' i vuggestue. Jeg er for meget et tudefjæs til sådan noget ;-)

Men nu har vi en Brumbasse, en Vildbasse og også snart en Giraf.

Jeg er træt med træt på

Puha, det mørke banker virkelig på døren nu - og nej, det er ikke noget okkult, men såmænd bare efteråret. Jeg elsker efterår! Jeg elsker visne blade der hvirvler rundt i luften, jeg elsker duften af den kolde luft, røde kinder når man har været ude at gå, hyggelige støvler og lange halstørklæder, tændte stearinlys, nybagt kage og rød saftevand hver søndag og så elsker jeg min dyne! Men jeg synes jeg også jeg kan mærke hvordan årstiden nærmest bare suger energien ud af mig. Jeg bliver meget påvirket af den mørke halvdel af året, og kæmper mig hver år igennem med næb og klør. Ville ønske mine børn også fandt stor glæde ved at sove, for der er ingen tvivl om, at jeg elsker at sove! Faktisk tror jeg, at det må være min største hobby :-)

Maria, nu på vej ud i den store vide verden

Det er ikke så nemt bare lige at gå ud og finde sig en praktikplads i en by hvor sygehuset er igang med at lukke over det næste års tid. Jeg havde virkelig håbet på en plads på en af afdelingerne på Kalundborg sygehus, men jeg måtte slukøret forlade området med mine fire ansøgninger og kun én bekræftelse på at jeg havde været der. De vil nemlig slet ikke tage nogle praktikanter da der ikke er tid til det.
Så var jeg to andre steder, og den ene havde onsdagslukket (typisk!), og den anden klinik havde lukket pga. noget konference. "Ja ja, men det er da også bare lige meget. Jeg tager da bare hjem igen uden at have afleveret så meget som én (èeeeen) ansøgning på min fridag til at AFLEVERER ANSØNINGER!

Jeg skal lige have samlet mig lidt positiv energi sammen igen - det ligger derinde et sted, jeg skal bare lige lege fornærmet og nedslået i et par timer, så er jeg klar til at lukke sol, balloner og regnbuer ud i mit sind igen :-)

Ha en dejlig dag derude!

Gad vide om jeg kan løfte mine ben i morgen

Idag fik jeg så min debut i et motionscenter. Det var med lettere geléagtige ben jeg trådte ned ad stepmaskinen, og det var med meget høj puls jeg trillede ned ad romaskinen og så var det med sorte pletter for øjnene, at jeg med ganske meget forsigtighed fik bevæget mig ned fra løbebåndet. Det skal sandelig ikke være noget hemmelighed, at jeg trænede sammenlagt i ½ time! Men man skal jo starte et eller andet sted. Jeg kan herhjemme supplere med hulahopringen fra helvede. Den er nu meget skæg at bruge, men de sorte mærker med gul krans jeg får på kærlighedshåndtagene kunne jeg godt være foruden.

Jeg har hørt eller andet sted, at det er godt at spise kød efter træning(!?), så det var en virkelig god idé Henrik fik da han sagde: Vi tager da ind og spiser frokost idag, ikk? Så et styk stor fed caféburger kunne jeg fylde maven med efter træning, men det gælder om at at tage små skridt så omvæltningen ikke bliver for stor. Så nu starter jeg lige med træningen, og så er colaen atter(!!!!!) skiftet ud med light versionen. Med tiden kunne man jo være heldig, at nå ned på før-graviditets-vægt.....

Da vi begyndte at spille Rummykub

Jamen jamen, jeg lever skam endnu - det gør vi alle sammen!

Dicte er jo ikke så lille bitte mere at jeg må springe badeturene over og gå rundt med de tidligere omtalte nullermænd mellem tæerne, faktisk er tiden ved at være på vores side igen. Vi har nemlig genopdaget hyggen i at spille spil om aftenen, Henrik og jeg. Vi sidder og vrider vores hjerner med Rummykup lige for tiden, og faktisk går snakken på......uhhhhhh, hvad kan det være...? Scrabble!!!! Neej nej dog, sikke et liv de har fået sig der i overhalingsbanen, fy føj da :) Men det er nu meget rart med lidt hjernegymnastik.

Ellers sår tiden med flødebolleanbreb og andre hverdagssysler. Det er skægt nok når man kan få det ene barn til at klukke af grin, og se det andet gå i panik fordi far forsøger at tvære en flødebolle ud i det lille fine ansigt der sidder på Annika. Dicte spytter bare konsekvent sutten ud når hun ser en flødebolle.....jeg ved virkelig ikke hvorfor....JEG har i hvert fald ikke ladet hende smage en flødebolle.....ahrem. Men ingen tvivl om, at hun ved hvad det er, og at det smager godt :-)

Vi er kommet frem til, at det er bedst vi bliver i vores hus i nogle år frem. Medmindre selvfølgelig, at der kommer nogle og vil købe vores hus til den samme pris som vi skylder på det, men det er der bare ikke særlig stor sandsynlighed for. Så nu må vi indrette os efter bedste evne i den efterhånden lidt for trange fuglerede. Det er jo en to etagers rede, så der går lidt spildplads til det gulvareal vi godt kunne bruge. Men vi synes selv vi er kommet frem til en rigtig god løsning til os alle fem. Det bliver et spændende projekt da jeg jo elsker at indrette og omrokere!!!

Mindstefuglen pipper, så jeg må ind og putte om hende. Godnat derude.

Kunsten at nå et bad og hænge tøj op

....i løbet af en hel dag!!! Det er hverdagen når baby ikke vil sove ret længe ad gange, og man gerne vil gerne vil have lov til at spise engang imellem og så også lige puste ud. Når Dicte er vågen laver vi spas, hygger, synger, tumler og leger, og så trænger jeg altså til at trækker vejret og bare sidde og glo lidt når hun sover. Idag nåede jeg lige et turbobad, en smule morgenmad og at hænge 8 stykker tøj op inden hun vågnede. Ak ak, jeg har spoleret hendes gode rytme ved at have bil i en hel uge, hvor der skulle afleveres unger, hentes unger, handles ind osv osv! Og nu kan baby ikke finde ud af sove lange lure længere! What to do??

Jeg glæder mig sådan til at Dicte kan sidder i barnevognen selv og kigge ud på verden :-) Hun er ikke så vild med at sidde i viklen når solen skinner og vinden blæser på hendes små runde kinder.

Nu kalder damen, so long folks!

Ukrudt, og lidt om fristelser i Netto

Hvad var idéen med ukrudt den dag Vor Herre nåede til skabelsen af dette?? Jeg kæmper mig igennem en mega jordvold med ukrudt på, og det går da bestemt i den rigtige retning, men for hulan da også!!!! I det mindste giver det lidt god forbrænding på bagdelen, så jeg slipper for at hoppe svedende rundt oppe foran Brugsen - ja, jeg når ikke længere, hvis jeg skal ud og løbe, og nej, der er ikke ret langt derop ;-)

Vægten går nedad nu, men det krævede også et sukkerstop/chok(!) for mit vedkommende. Nu hader jeg at handle ind, specielt i Netto, det er ren og skær tortur. Det handler bare om at lokalisere slikhylderne, og så kigge ligefrem! Jeg ved det er der, men det skal ikke friste mig - forbandede dårlige vaner...... 2,2 kg er tabt på 9 dage nu, så det må sige lidt om hvor meget slik jeg tidligere indtog?! Men det er jo vanvittigt billigt at tage ud at handle når man ikke fylder halvdelen af vognen op med vingummier og chokolade i alle afskygninger. Så mon ikke også vi kan få en bil, nu hvor jeg ikke bruger alle vores penge på slik?? :O)

Jeg er træt!

....træt træt trææææææææææææt! Er omgivet af rod, vasketøj, opvask og en have der trænger til en kærlig hånd. Jeg aner simpelten ikke hvor jeg skal starte henne, og ja, jeg er bare så træt! Idag er første dag længe, hvor Dicte og jeg ikke skal noget, og jeg vil nyde det. Men det er virkelig ikke til at holde ud til at gå rundt i en hule som vores hus er lige for tiden, og hvor filan starter man henne?? - og hvorfor er det gået så galt denne gang? Vi plejer da nok lige at hanke op og få ordnet huset.

************

Så springer vi lige et par timer frem. Dicte vågnede nemlig og var småtvær, så jeg tog hende med ned i seng og gav hende mad, og så fik jeg lige sovet lidt med min lille mus i mine arme :-) Nu må der være lidt mere energi til at gå i krig med huset.

God dag til alle :-)

Jeg har ikke engang tid til min blog

...men jeg giver det nu lige et forsøg alligevel :-)

Sikke en påske! Vi må snart lære, at begrænse os når vi er i jylland, men det er svært når vi ser familie og venner så sjældent. Så kommer vi jo netop for at tilbringe tiden med dem, men det var i overkanten her i påsken. Men nu er vi hjemme igen, og vi kæmper vist alle for at blive udhvilede efter en, alt andet end afslappet, påskeferie!

I denne uge er vi så heldige at have lånt en bil - dejligt, det er det, men det forpligter, så ungerne bliver naturligvis både afleveret og hentet af deres moar og lillesøster. Men det er sgu da også hårdt!!!!!! Jeg trænger til at slappe af.....men nåhr nej, for Juliane har muligvis børnesår eller skoldkopper. Så i morgen går turen til lægen, og så må vi se hvad dommen er. Bliver nok nødt til at gå i seng kl 21 igen i aften :-/ Har efterhånden kronisk hovedpine. Imens dette skrives sidder Annika på mit skød og klipper alt hvad der er lavet af papir i tusindvis af småstykker! - regninger, breve osv, jeg lader hende bare gøre det, for så er der ro fra hende i hvert fald ;-)

Annika kan få en arm, Dicte kan også få én.....

....brysterne kan hun såmænd også få, Juliane kan få et ben med en fod, Henrik et øre, måske to og kattene må deles om de nullermænd der bor imellem mine tæer - nullermænd, som eksisterer pga. tiden ikke er til langt bade længere! Pyha.....

Man må sørge for at se på den lidt komiske og skæve vinkel af og til, ellers bliver livet lige lidt for svedfremkaldende med 3 børn fra 4 år og ned. Specielt torsdag aften hvor Henrik skulle ud i grisestalden og øffe sammen med Lars, men så langt nåede de dog ikke, for Dicte og Annika var begge meget kede af det og græd om kap og kaldte på moar - (Annika gjorde i hvert fald). Så hjem med farmand og så trængte mor her til at få fyldt sukkerdepoterne op, så en hurtig tur til tanken kunne det lige blive til efter bland-selv.

Der var også den super sjove tur(læs; ironi) som jeg havde sammen med Helle og Dicte ind til byen idag. Dicte gav kraftigt udtryk for at det ikke lige var sådan hun havde forestillet sig at tilbringe fredagen, så Helle måtte bogstavelig talt skovle sin lækre club sandwich ind alt imens hun lagde an til at hente sin bil og efterfølgende  at leje en autostol i Babysam, bare sådan at jeg kunne komme hurtigt hjem med Dicte! Faktisk fik jeg også min superlækre(!?) laksesalat med hjem i en foliebakke og måtte efterlade min kolde brusende Coca Cola på La Tosca..... Har temmelig ondt af de to kvinder der dristede sig til at sidde ved bordet ved siden af os, og jeg tænker også, om sevitricen på caféen får sin nattesøvn i nat, da hun havde det rimelig dårligt med at jeg sad med så ulykkelig en baby.
Nå, videre igen, faktisk når vi at rende tilbage til Babysam med baby under den ene arm og autostol under den anden fordi blondie her ikke kunne finde ud af spænde selen ud til meget lang baby! Jeg nåede også at sende Helle ned og kravle under sin bil for at finde Dictes sut - hendes eneste lige pt - før vi fik proppet barnevogn, baby og babystol ind i bilen og fik gasset op. Dicte faldt i søvn på sekundet bilen trillede.....næsten i hvert fald. Vi fik dog ikke engang lov til at holde ind for at købe en sodavand med, for så stod bilen jo stille, og det behagede ikke skrigebavianen. Men en flot køretur på Asnæs blev det da til, men mig bag rattet :O)

Se. derfor bliver jeg altså nødt til at sende mine forsømte fugleunger afsted i institution hver dag, for sikke et kaos! ;-) Heldigvis for mine pipfugle har de en super nærværende far og meget moderlig mor der elsker at være sammen med dem når vi ER sammen :-) I morgen fx skal vi ind og købe nye sko til Juliane, mon ikke det kræver endnu et kapitel i min hverdags-dagbog..... fortsættelse følger...... :-)

Goddag, og velkommen til år 2010

Så er det vist et årstid siden jeg sidst skrev herinde, skulle man komme igang igen?? :-)

Skal i hvert fald lige have ændret i min lille tekst foroven på siden, for nu er jeg jo fuglemor til 3 pipfugle!