Maria, nu på vej ud i den store vide verden

Det er ikke så nemt bare lige at gå ud og finde sig en praktikplads i en by hvor sygehuset er igang med at lukke over det næste års tid. Jeg havde virkelig håbet på en plads på en af afdelingerne på Kalundborg sygehus, men jeg måtte slukøret forlade området med mine fire ansøgninger og kun én bekræftelse på at jeg havde været der. De vil nemlig slet ikke tage nogle praktikanter da der ikke er tid til det.
Så var jeg to andre steder, og den ene havde onsdagslukket (typisk!), og den anden klinik havde lukket pga. noget konference. "Ja ja, men det er da også bare lige meget. Jeg tager da bare hjem igen uden at have afleveret så meget som én (èeeeen) ansøgning på min fridag til at AFLEVERER ANSØNINGER!

Jeg skal lige have samlet mig lidt positiv energi sammen igen - det ligger derinde et sted, jeg skal bare lige lege fornærmet og nedslået i et par timer, så er jeg klar til at lukke sol, balloner og regnbuer ud i mit sind igen :-)

Ha en dejlig dag derude!

Gad vide om jeg kan løfte mine ben i morgen

Idag fik jeg så min debut i et motionscenter. Det var med lettere geléagtige ben jeg trådte ned ad stepmaskinen, og det var med meget høj puls jeg trillede ned ad romaskinen og så var det med sorte pletter for øjnene, at jeg med ganske meget forsigtighed fik bevæget mig ned fra løbebåndet. Det skal sandelig ikke være noget hemmelighed, at jeg trænede sammenlagt i ½ time! Men man skal jo starte et eller andet sted. Jeg kan herhjemme supplere med hulahopringen fra helvede. Den er nu meget skæg at bruge, men de sorte mærker med gul krans jeg får på kærlighedshåndtagene kunne jeg godt være foruden.

Jeg har hørt eller andet sted, at det er godt at spise kød efter træning(!?), så det var en virkelig god idé Henrik fik da han sagde: Vi tager da ind og spiser frokost idag, ikk? Så et styk stor fed caféburger kunne jeg fylde maven med efter træning, men det gælder om at at tage små skridt så omvæltningen ikke bliver for stor. Så nu starter jeg lige med træningen, og så er colaen atter(!!!!!) skiftet ud med light versionen. Med tiden kunne man jo være heldig, at nå ned på før-graviditets-vægt.....

Da vi begyndte at spille Rummykub

Jamen jamen, jeg lever skam endnu - det gør vi alle sammen!

Dicte er jo ikke så lille bitte mere at jeg må springe badeturene over og gå rundt med de tidligere omtalte nullermænd mellem tæerne, faktisk er tiden ved at være på vores side igen. Vi har nemlig genopdaget hyggen i at spille spil om aftenen, Henrik og jeg. Vi sidder og vrider vores hjerner med Rummykup lige for tiden, og faktisk går snakken på......uhhhhhh, hvad kan det være...? Scrabble!!!! Neej nej dog, sikke et liv de har fået sig der i overhalingsbanen, fy føj da :) Men det er nu meget rart med lidt hjernegymnastik.

Ellers sår tiden med flødebolleanbreb og andre hverdagssysler. Det er skægt nok når man kan få det ene barn til at klukke af grin, og se det andet gå i panik fordi far forsøger at tvære en flødebolle ud i det lille fine ansigt der sidder på Annika. Dicte spytter bare konsekvent sutten ud når hun ser en flødebolle.....jeg ved virkelig ikke hvorfor....JEG har i hvert fald ikke ladet hende smage en flødebolle.....ahrem. Men ingen tvivl om, at hun ved hvad det er, og at det smager godt :-)

Vi er kommet frem til, at det er bedst vi bliver i vores hus i nogle år frem. Medmindre selvfølgelig, at der kommer nogle og vil købe vores hus til den samme pris som vi skylder på det, men det er der bare ikke særlig stor sandsynlighed for. Så nu må vi indrette os efter bedste evne i den efterhånden lidt for trange fuglerede. Det er jo en to etagers rede, så der går lidt spildplads til det gulvareal vi godt kunne bruge. Men vi synes selv vi er kommet frem til en rigtig god løsning til os alle fem. Det bliver et spændende projekt da jeg jo elsker at indrette og omrokere!!!

Mindstefuglen pipper, så jeg må ind og putte om hende. Godnat derude.