Kalundborg - Hedensted - Århus

Nogen der husker mit forrige indlæg for et par uger siden? Jeg sluttede af med noget i denne stil: "Jeg tør næsten ikke se hvad dagen i morgen bringer med sig". Vi havde jo været uheldige med bilen, Julianes mave og manglende færge om fredagen. Lørdag var vi så heldige at Niels kunne ordne bilen, så vi alligevel kunne komme til Århus. Vi når da sådan ca til Hedensted inden bilen begynder at slingre. Vi var kortvarigt i tvivl om det var pga vinden, men da det blev så slemt så det fik maveindholdet til at slå kolbøtter, kørte Henrik ind i nødsporet. Vi anede ikke hvad der var galt, men vi trillede meget roligt til første frakørsel så vi kunne komme væk fra motorvejen og ind på en sikker parkeringsplads. Sunset Boulevard blev vores første ven i nøden. Vores anden ven i nøden blev svigerfar som hentede mig og pigerne. Henrik blev tilbage med bilen for at finde ud af hvad der var galt. Senere blev svigerfar dog nødt til at hente Henrik også, og så var det at vi fik en tredje ven i nøden! Niels kørte fra Kalundborg til Hedensted for at ordne bilen! Hold da op mand, hvor var vi taknemmelige. Hvordan takker man sådan virkelig for sådan en gerning?!

Så vi fik fejret svigerfar og set skønne babyer :-) Pigernes lille kusine Alberte og grankusine Mathilde.

Og så gik turen hjem igen søndag....... Det var ikke meget weekend vi følte vi havde haft. Men det var i hvert fald det hele værd at få lov at se vores lille niece :O)

Hvad har dagen så at byde på idag?

Ja, det ved man jo aldrig. Lige meget hvor grundigt man planlægger og hvor effektiv man er til at følge sin planlægning, så sidder der nogen et eller andet sted derude(eller oppe) og beslutter, at idag skal vi lave lidt skæg. Så er det bare rigtig træls at være den familie der trak det lod. Lyder det bekendt?

Vi skulle have været i Århus her til aften, og som nogen måske har gættet, så er vi lige pt IKKE i Århus. Vi var kørt afsted, holder ind til siden - som man jo skal - da Henrik lige skulle ringe, og så pipper Juliane pludselig: Jeg skal kaste op! Pigebarnet formår at sidde helt cool og vente på at der kommer en og spænder hende op(det blev så Henrik, eftersom jeg var sammenmast på bagsædet mellem de to nussehoveder, Annika og Dicte. Så seler og dyner og sutter og andet bras gjorde, at jeg var temmelig fastlåst! Juliane nåede også at sige: Mor, hvor skal jeg gøre det henne? og i sekundet hun blev sluppet fri, i det fri, heldigt nok, så vendte hun lige mavesækken på vrangen! Beslutning skulle tages, og vi vendte om, hvilket resulterede i en storskrigende farmor-og-farfar-hungrende-3årig. Hold op hvor var hun ked af det, det var overhovedet ikke til at bære :-( Vi bliver enige om, at Henrik kan køre afsted med Annika, og muligvis Dicte, når Juliane og jeg er sat af derhjemme. Det kom så heller ikke til at ske....... udstødningen var nemlig ved at falde af lige pludselig! - sgu da meget heldigt at vi kun var kørt 7 km.

Vi kommer så hjem, og er blevet enige om, at en færge i morgen må være det vi, eller nogen, skal. Hurtigt kig i overfartsplanen viser, at der ingen overhovedet, ingen ingen ingen ingen ingen(!!!!!!!!) færger sejler i morgen fra Kalundborg! Men det er jo en lørdag for f*****! What to do next? Absolut intet...... En ting der intet har med noget at gøre er, at vi opdager efter lidt tid hjemme at Dicte har valgt at tømme tarmen midt i alt det her - helt bogstaveligt, for hun havde gjort det i en ble der sad dårligt..... så jeg har lige sat en vask over!!!

Så nu er vi her, og den der lækre baby vi skulle møde, er der........og svigerfar skal jo fejres på søndag, og ungerne er ulykkelige! Så bliver det spændende at se på, hvad dagen i morgen har at tilbyde? Jeg tør næsten ikke se hvad det kan være.

Man bør ikke slippe mig løs ved en internetopkoblet computer lige pt.

Brøler 1 og brøler 2. Jeg venter bare på "she strikes again!"

I sidste uge formåede jeg at afsende en opgave til min lærer via mail, og opgaven viste sig siden hen at være en opgave der kun bestod af 4 linjers tekst. Jeg havde jo egentlig skrevet halvanden side, men det har jeg ikke samme omgang klaret at slette på en måde sådan, at det ikke engang kan findes frem igen! Resume: Jeg har sendt en forkert tekst kun bestående af overskrifter og har inden da slettet den rigtige opgave. Bare sådan helt uden at opdage det.

Igår begyndte jeg at skrive en mail til et muligt praktiksted da jeg venter på at høre fra dem. Her er jeg så skarp, at jeg istedet for bare at lukke min computer ned, rent faktisk får sendt en halv linie til kontaktpersonen. Jeg anede ikke at jeg gjorde det! Jeg forstår ikke hvad jeg render og laver! Resume: Muligt praktiksted har fra mig modtaget en mail hvori der står noget lign dette: Hej ******. Jeg skriver bare at høre om

Jeg håber ikke der er nogen potentielle arbejdsgivere der kigger med her, for det er virkelig godt nok sjusket. Jeg føler mig helt tåbelig! 

Ulla Terkelsen aka hønemor aka Maria

Åh, Juliane plejer egentlig at være så god til at se sin mor i andre skønne kvinder, fx pop-prinsesse Madeleine, men i morges måtte jeg sande, at jeg nok er mere medtaget(har halsbetændelse) end jeg selv troede. I fjernsynes toner Ulla Terkelsen frem på skærmen, og så siger trunten: Hun ligner dig mor! Hvilken grimasse stiller man så an med?! Jeg lagde ud med, at give hende en chance for at glatte hendes store fejltrin ud, men den hoppede hun ikke på: Mor: Altså hende der? - hende med det store tørklæde? Juliane: Ja, hun ligner dig mor. Og så finder hun lige de store lyseblå tekopper frem fra skuffen og blinker ømt til mig. Jeg er sikker på hun lige - i hendes verden - havde givet mig en stor kompliment :O) Jeg synes bestemt ikke der er noget i vejen med at ligne Ulla Terkelsen, hvis altså man har bare nogenlunde samme alder! Om 30 år kan hun jo prøve igen, dog med et billede fra 2010 ;-)

Do you see the resemblence?