tirsdag den 28. september 2010

Gad vide om jeg kan løfte mine ben i morgen

Idag fik jeg så min debut i et motionscenter. Det var med lettere geléagtige ben jeg trådte ned ad stepmaskinen, og det var med meget høj puls jeg trillede ned ad romaskinen og så var det med sorte pletter for øjnene, at jeg med ganske meget forsigtighed fik bevæget mig ned fra løbebåndet. Det skal sandelig ikke være noget hemmelighed, at jeg trænede sammenlagt i ½ time! Men man skal jo starte et eller andet sted. Jeg kan herhjemme supplere med hulahopringen fra helvede. Den er nu meget skæg at bruge, men de sorte mærker med gul krans jeg får på kærlighedshåndtagene kunne jeg godt være foruden.

Jeg har hørt eller andet sted, at det er godt at spise kød efter træning(!?), så det var en virkelig god idé Henrik fik da han sagde: Vi tager da ind og spiser frokost idag, ikk? Så et styk stor fed caféburger kunne jeg fylde maven med efter træning, men det gælder om at at tage små skridt så omvæltningen ikke bliver for stor. Så nu starter jeg lige med træningen, og så er colaen atter(!!!!!) skiftet ud med light versionen. Med tiden kunne man jo være heldig, at nå ned på før-graviditets-vægt.....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar