Jamen jamen, jeg lever skam endnu - det gør vi alle sammen!
Dicte er jo ikke så lille bitte mere at jeg må springe badeturene over og gå rundt med de tidligere omtalte nullermænd mellem tæerne, faktisk er tiden ved at være på vores side igen. Vi har nemlig genopdaget hyggen i at spille spil om aftenen, Henrik og jeg. Vi sidder og vrider vores hjerner med Rummykup lige for tiden, og faktisk går snakken på......uhhhhhh, hvad kan det være...? Scrabble!!!! Neej nej dog, sikke et liv de har fået sig der i overhalingsbanen, fy føj da :) Men det er nu meget rart med lidt hjernegymnastik.
Ellers sår tiden med flødebolleanbreb og andre hverdagssysler. Det er skægt nok når man kan få det ene barn til at klukke af grin, og se det andet gå i panik fordi far forsøger at tvære en flødebolle ud i det lille fine ansigt der sidder på Annika. Dicte spytter bare konsekvent sutten ud når hun ser en flødebolle.....jeg ved virkelig ikke hvorfor....JEG har i hvert fald ikke ladet hende smage en flødebolle.....ahrem. Men ingen tvivl om, at hun ved hvad det er, og at det smager godt :-)
Vi er kommet frem til, at det er bedst vi bliver i vores hus i nogle år frem. Medmindre selvfølgelig, at der kommer nogle og vil købe vores hus til den samme pris som vi skylder på det, men det er der bare ikke særlig stor sandsynlighed for. Så nu må vi indrette os efter bedste evne i den efterhånden lidt for trange fuglerede. Det er jo en to etagers rede, så der går lidt spildplads til det gulvareal vi godt kunne bruge. Men vi synes selv vi er kommet frem til en rigtig god løsning til os alle fem. Det bliver et spændende projekt da jeg jo elsker at indrette og omrokere!!!
Mindstefuglen pipper, så jeg må ind og putte om hende. Godnat derude.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar