onsdag den 27. oktober 2010

Søvn er en undervurderet nødvendighed!

Det var vist bare det jeg ville sige :O)

Dicte er simpelthen så søvn-afvisende. Det preller af på hende som vand på en nanodækket sofa! Specielt nattesøvn. Igår aftes måtte jeg sidde oppe til efter 23 bare for at vente på hun - igen - ville overgive sig til søvnen. Hun havde sovet fint i et par timer. Da jeg gik i seng lå hun og sludrede og snakkede, og jeg måtte virkelig anstrenge mig for at ignorere det. Sådan er det hver aften og hver e v i g  e n e s t e nat!!!!!!! Jeg er så træt af det! Stakkels stakkels Henrik som render op hos hende hele tiden :-( Det er umennenskeligt at leve sådan her. For mig er natten nu noget der bare skal overståes. Jeg har ikke lyst til at gå i seng da det er ren tortur at blive vækket så meget. Sådan var de første måneder af hendes liv også. Hun kunne slet ikke finde ud af at sove om natten, og om dagen måtte vi jo tage hånd om de to andre børn.

Nu må der dælme andre boller på suppen, og jeg har besluttet mig for, at Dicte må være det barn "Godnat og sov godt" -metoden skal afprøves på. Det kan ikke være anderledes.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar