Klokken er kun lige akkurat halv 10 og jeg har allerede tilbragt en halv time i solen. Høj musik og afslapning var lige hvad jeg havde brug for.... Og så må jeg lige tilføje at det er ganske velfortjent :) Min afsluttende
opgave er færdig. Nu venter der mental forberedelse og fremlæggelsetræning inden eksamen fredag formiddag. Så kan jeg snart kalde mig for sundhedsservicesekretær :) Blot 5 ugers praktik venter efter sommeren er ved at være slut. Tror resten af dagen skal bruges på praktiske gøremål. Vejret er lige til en ordentlig gang tøjvask, havearbejde og måske også rene vinduer :):) Fantastisk dag!
Et indblik i min verden, at være hønemor til 3 fugleunger, at have en dejlig mand og et dejligt liv sammen! Her vil nok være en god blanding af hverdagssludren, sladder, hygge og bare lidt af alt det mit hoved zzzummmmrer med hele tiden.
onsdag den 29. juni 2011
Jeg har slået lejr i solen
onsdag den 15. juni 2011
Jeg laver lige en overspringshandling!
Annika var idag ved ørelægen for at få dræn i for anden gang i sit lille liv. I samme omgang fik hun lige skåret læbebåndet over da det sad og fyldte det hele mellem hendes fortænder. Men det gik jo fint alt sammen selvom hun måtte klare det uden sin moar ved sin side.....eller var det måske moren der skulle klare det uden Annika? Hun blev i hvert fald forkælet af sin farmand resten af dagen - morgenmaden bestod af is og sørme om ikke hun fik endnu en om eftermiddagen ;-) Juliane var ikke helt tilfreds med at hun ikke var med på isvognen(eller i isbilen måske?), men der skal altså være nogle fordele når man er blevet både prikket i øret, skåret i munden, svejset i munden og syet i munden!
Idag lykkedes det endelig at få hul igennem til vores kontaktlæge på Holbæk sygehus, og de vil, som ventet, gerne se Dicte hurtigst muligt. Dejligt at vide vi skal derind igen. Jeg vil så gerne hjælpe hende videre med de der ben....
Nu har jeg vist holdt nok pause for denne gang - jeg kan sikkert ses cykle op og ned ad vejen om 20 minutters tid, eller hoppende over vores stakit om 30 minutter. Ting jeg helt sikkert hellere vil lave end IT-case!
mandag den 13. juni 2011
Nu med nye friske farver på bloggen :-)
Så er pinsen ved at være slut! Om lidt vil jeg spise en halv vandmelon og slappe af i sofaen imens jeg ser en god tv-serie. I morgen venter der endnu en dag med it-undervisning (jeg grynter lettere irriteret.....), men det skal jo klares. Sommerferien er ikke så langt væk nu, men jeg synes egentlig ikke at jeg fokuserer ret meget på det endnu. Der er så meget der skal klares inden. Men det bliver godt nok dejligt når vi når dertil! Den kommer lige i rette tid til at vi skal fejre en 4års fødselsdag herhjemme :)
søndag den 12. juni 2011
Hvis der var nogen der fornemmede at jeg var træt igår....
...så var det ikke helt forkert.....men det er nu ingenting i modsætning til den følelse af bly i arme og ben, lange poser under øjnene og gåsehud som jeg føler jeg er angrebet af nu. Jeg er seriøst udmattet! - men også meget meget glad, lettet og tilfreds over at vores tøse-weekend er gået så godt, og at vi bare har hygget os rigtig meget. Det er slet ikke så tosset :-)
Idag tog vi lige turen ned til Terese og hendes piger. Ungerne hyggede sig gevaldigt og vi fik sludret. Bagefter tog vi en omvej hjemad forbi Naturskolen på Røsnæs, hvor vi, det vil sige alle undtagen Juliane, fik hilst på et æsel, en meget lille pony, tre geder og en hulens masse mennesker som også valgte at tilbringe søndagen på Røsnæs-spidsen. Det var det glade vanvid derude, så vi blev kun kort tid. Juliane stod og hulkede udenfor lågen indtil dyrene. Hun er angst for pølser......tilsyneladende. Annika tudede da vi gik ned til Juliane fordi hun ikke var færdig med at snakke, og kysse, med, og på, dyr! da vi så gik hen til bilen blev Juliane IGEN ked af det fordi hun ikke fik sagt farvel til dyrene. Der var jeg i et kort øjeblik ved at blive vanvittig. De er sgu ikke altid nemme at stille tilfredse sådan nogle tøser ;-)
Resten af dagen er brugt i badebassin og i haven og på terrassen. Elsker simpelthen vores lille dejlige hus og have!
lørdag den 11. juni 2011
NU(!) må ungerne gerne besøge drømmeland....
Vi har gået tur, spist is, plasket med vand, spist madpakker på græsset, ædt to meloner, hygget med Helle og Juli, lyttet til Lions Cup (ganske vist mod vores vilje....) haft besøg af legekammerater, set Monsters inc., været i Fakta, spist Snøfler, gynget, og nogen af os (ikke mig) har tisset de forkerte steder.... Tju hej, hvor har der været gang i hytten, og jeg har beordret, at inden vi begiver os ud på anden etape af pinseferien, så SKAL der ryddes op på et par værelser i dette hus... ;-) Men resten af huset ser nu ganske tilforladeligt ud. Tænk sig, jeg har endda fået støvsuget sofaen og lavet lasagne med seks børn i huset!!! Og så mangler jeg vist bare lige at sige: TAK HELLE - tak tak tak tak, for lån af gåtursben og terrasse i ly for sol og larm ;-) TAK!
fredag den 10. juni 2011
Kommende pinseferie
Jeg håber jeg får lidt tid og overskud til at lave lektier!! Har en eksamen i næste uge, og det kunne være rart med lidt læsetid! Men jeg forventer det nu ikke. Mandag må blive min dag når Henrik er kommet hjem igen ;-) Så kan han tage over og jeg kan dase....eller læse til eksamen!
Ungerne har ellers masser af planer. Legeaftaler her og der. Det er bare skide hyggeligt, for at sige det rent ud. Juliane kan næsten ikke klemme sig gennem en hel weekend med for mange 'huller', hvor der ikke er nogen at lege med.
Juliane vågnede i morges - igen - med et kæmpe hævet øje. Denne gang var det bare det andet øje. Vi er kommet frem til at det må være noget overfølsomhed, evt for myg. Men mon ikke vi skal en tur omkring aopteket i morgen og se hvad de kan trylle frem af herligheder til mit stakkels myggehærgede barn.
Det er ikke bare myg der hærger vores lille hjem! Flyvemyrer angriber mig gang på gang, og jeg tror snart jeg er medvirkende i en skrækfilm, hvis ikke de forsvinder! Det mangler bare at de flyver ud af støvsugeren og så ud af mine ører og næse.....ren X-files. Bvadr! To gange her til aften har jeg måtte støvsuge vores stuevindue for store sorte klaser af myrer. U L Æ K K E R T !
Nu vil jeg gå i seng så jeg kan være fit for fight i morgen når rødderne vågner kl 6!
Nat nat.
torsdag den 9. juni 2011
Dicte er snart 17 mdr :-)))
torsdag den 10. februar 2011
Feber, snot, hoste bla bla bla
Der må d-vitaminer og fiskeolie på menuen herhjemme. Pigerne æder gerne fiskeolietabletter som vingummi som jeg må lige fylde lageret op igen ;-)
lørdag den 20. november 2010
Kalundborg - Hedensted - Århus
Så vi fik fejret svigerfar og set skønne babyer :-) Pigernes lille kusine Alberte og grankusine Mathilde.
fredag den 5. november 2010
Hvad har dagen så at byde på idag?
Vi skulle have været i Århus her til aften, og som nogen måske har gættet, så er vi lige pt IKKE i Århus. Vi var kørt afsted, holder ind til siden - som man jo skal - da Henrik lige skulle ringe, og så pipper Juliane pludselig: Jeg skal kaste op! Pigebarnet formår at sidde helt cool og vente på at der kommer en og spænder hende op(det blev så Henrik, eftersom jeg var sammenmast på bagsædet mellem de to nussehoveder, Annika og Dicte. Så seler og dyner og sutter og andet bras gjorde, at jeg var temmelig fastlåst! Juliane nåede også at sige: Mor, hvor skal jeg gøre det henne? og i sekundet hun blev sluppet fri, i det fri, heldigt nok, så vendte hun lige mavesækken på vrangen! Beslutning skulle tages, og vi vendte om, hvilket resulterede i en storskrigende farmor-og-farfar-hungrende-3årig. Hold op hvor var hun ked af det, det var overhovedet ikke til at bære :-( Vi bliver enige om, at Henrik kan køre afsted med Annika, og muligvis Dicte, når Juliane og jeg er sat af derhjemme. Det kom så heller ikke til at ske....... udstødningen var nemlig ved at falde af lige pludselig! - sgu da meget heldigt at vi kun var kørt 7 km.
Vi kommer så hjem, og er blevet enige om, at en færge i morgen må være det vi, eller nogen, skal. Hurtigt kig i overfartsplanen viser, at der ingen overhovedet, ingen ingen ingen ingen ingen(!!!!!!!!) færger sejler i morgen fra Kalundborg! Men det er jo en lørdag for f*****! What to do next? Absolut intet...... En ting der intet har med noget at gøre er, at vi opdager efter lidt tid hjemme at Dicte har valgt at tømme tarmen midt i alt det her - helt bogstaveligt, for hun havde gjort det i en ble der sad dårligt..... så jeg har lige sat en vask over!!!
Så nu er vi her, og den der lækre baby vi skulle møde, er der........og svigerfar skal jo fejres på søndag, og ungerne er ulykkelige! Så bliver det spændende at se på, hvad dagen i morgen har at tilbyde? Jeg tør næsten ikke se hvad det kan være.
torsdag den 4. november 2010
Man bør ikke slippe mig løs ved en internetopkoblet computer lige pt.
tirsdag den 2. november 2010
Ulla Terkelsen aka hønemor aka Maria
![]() |
| Do you see the resemblence? |
lørdag den 30. oktober 2010
Jeg er gift med en Supermand
Jeg er blevet ramt af en skrækkelig og yderst farlig slags syge, nemlig halsbetændelse ;-) For pokker hvor har jeg ondt alle steder og er så ynkelig, at det halve burde have kunne klaret det. Henrik har lige puttet hele flokken, og er rimelig uundværlig - det er han da altid, men jeg ville have syntes det var så synd for mig, hvis ikke han var der :O) Gad vide om han gider at køre på tanken efter chips?
torsdag den 28. oktober 2010
Jeg har taget en beslutning
Ja, det er mørkt om morgenen.....meget mørkt, men på lørdag skal vi stille urene tilbage og så får jeg lys om morgenen igen i en periode! God gevinst at vente på.
Slik og god mad feder! Men hold op, hvor smager det skønt og er virkelig en god ven i nøden! Kæmpe bonus!
Det kan være lidt hårdt til tider at komme i skole og være igang, men det største gave her er jo at jeg får en uddannelse som jeg har lyst til!!
Jeg synes det er umanerlig hårdt at være hønemor til tre, men den kærlighed man oplever for sine børn kan ikke gøres op i noget som helst andet. Så lige meget hvor hårdt det er med manglende søvn, minus tid og rod, altså alle de gode klichéer, så er det bare det hele værd!!!!!
onsdag den 27. oktober 2010
Søvn er en undervurderet nødvendighed!
Dicte er simpelthen så søvn-afvisende. Det preller af på hende som vand på en nanodækket sofa! Specielt nattesøvn. Igår aftes måtte jeg sidde oppe til efter 23 bare for at vente på hun - igen - ville overgive sig til søvnen. Hun havde sovet fint i et par timer. Da jeg gik i seng lå hun og sludrede og snakkede, og jeg måtte virkelig anstrenge mig for at ignorere det. Sådan er det hver aften og hver e v i g e n e s t e nat!!!!!!! Jeg er så træt af det! Stakkels stakkels Henrik som render op hos hende hele tiden :-( Det er umennenskeligt at leve sådan her. For mig er natten nu noget der bare skal overståes. Jeg har ikke lyst til at gå i seng da det er ren tortur at blive vækket så meget. Sådan var de første måneder af hendes liv også. Hun kunne slet ikke finde ud af at sove om natten, og om dagen måtte vi jo tage hånd om de to andre børn.
Nu må der dælme andre boller på suppen, og jeg har besluttet mig for, at Dicte må være det barn "Godnat og sov godt" -metoden skal afprøves på. Det kan ikke være anderledes.
mandag den 25. oktober 2010
Er det for tidligt at tælle ned til juleferien?
Det næste der skal ske er, at jeg skal have købt gavepapir, og så skal alle kalendergaver og julegaver pakkes ind! Vi skal bare alt alt for mange æbleskiver i år og så håber jeg vi kan komme ind i biografen og se en julefilm med ungerne.
Jaaaa, der er ingen tvivl om at jeg glæder mig til at jule og hygge ;-)
mandag den 18. oktober 2010
søndag den 17. oktober 2010
Er julen lige om lidt?
I år tror jeg at jeg vil finde en god julehistorie ungerne kan få læst af hver dag i december, og så er det vist også i år de skal prøve at have en lågekalender til tv-julekalenderen. Og så sidder der nok nogen og tænker; Er vi ikke kun i oktober? Jeg synes bare det er sådan en dejlig tid, julen, og jeg elsker at forberede, planlægge og arrangere, så derfor er jeg i så god tid :-)
For vores vedkommende er julen også en presset tid som skal foregå i den anden ende af landet. Jeg ville ønske det ikke var sådan nødvendigvis, men vi vil jo gerne bruge julen på at være sammen med familien. Så jo mere der kan planlægges og forberedes i god tid, jo mere rolig en jul får vi :O)
Dette er nok ikke det sidste juleindlæg fra min side i 2010, så lad dette være en advarsel ;)
torsdag den 14. oktober 2010
Jeg vil jo nødig lyde som en der brokker sig
Jeg er hjemme idag - jeg er ikke syg, og har ikke tænkt mig at lade som jeg er syg. Men jeg har brug for at komme ovenpå igen. Jeg ved ikke hvilket spor jeg var på vej ud ad, men jeg nægter at give op med noget som helst. Igår og i forgårs sov jeg temmelig meget - ja, man bliver måske hvilet godt igennem, men så kommer hovedpinen snigende! Så idag må der andre metoder i brug, og jeg har lyst til, at komme ud i det dejlige efterårsvejr og blive blæst godt igennem. Luft liiige ind i det ene øre, og ud ad det andet ;-) - eller noget. Så jeg er nok at finde på en stor sten ude på Røsnæs senere i eftermiddag, siddende og bare glo ud i det blå.
I morgen er jeg klar igen!
tirsdag den 5. oktober 2010
Snart har vi 3 børn i Eventyrhuset
Idag var jeg inde og snakke med dem, og havde alle tre piger med derind. Det er altid hyggeligt med et gensyn, også for Juliane og Annika! Det er så dejligt at de kender stedet og skønt, at pædagogerne ved, hvem vi er, og så har jo kendt os i ret mange år efterhånden.
Ååh, men at skulle aflevere vores sidste baby......pludselig er hun jo ikke så lille bitte mere. Heldigvis er Henriks opgave at få hende 'kørt ind' i vuggestue. Jeg er for meget et tudefjæs til sådan noget ;-)
Men nu har vi en Brumbasse, en Vildbasse og også snart en Giraf.





