onsdag den 15. juni 2011

Jeg laver lige en overspringshandling!

Sidder og laver it-case til eksamen. Det er sørme ikke så spændende, så nu vil jeg da lige fylde min blog med et par ord eller tre. Man skal jo have pauser....og gerne mange.....

Annika var idag ved ørelægen for at få dræn i for anden gang i sit lille liv. I samme omgang fik hun lige skåret læbebåndet over da det sad og fyldte det hele mellem hendes fortænder. Men det gik jo fint alt sammen selvom hun måtte klare det uden sin moar ved sin side.....eller var det måske moren der skulle klare det uden Annika? Hun blev i hvert fald forkælet af sin farmand resten af dagen - morgenmaden bestod af is og sørme om ikke hun fik endnu en om eftermiddagen ;-) Juliane var ikke helt tilfreds med at hun ikke var med på isvognen(eller i isbilen måske?), men der skal altså være nogle fordele når man er blevet både prikket i øret, skåret i munden, svejset i munden og syet i munden!

Idag lykkedes det endelig at få hul igennem til vores kontaktlæge på Holbæk sygehus, og de vil, som ventet, gerne se Dicte hurtigst muligt. Dejligt at vide vi skal derind igen. Jeg vil så gerne hjælpe hende videre med de der ben....

Nu har jeg vist holdt nok pause for denne gang - jeg kan sikkert ses cykle op og ned ad vejen om 20 minutters tid, eller hoppende over vores stakit om 30 minutter. Ting jeg helt sikkert hellere vil lave end IT-case!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar